Out-Of-Service inspektion med drone hos Inter Terminals
Bliv klogere på hvordan Inter Terminals brugte Drone Eksperten til deres Out-Of-Service inspektion af en tank.
Nøglepunkter fra casen:
Effektiv inspektion: 300+ målinger på under en arbejdsdag.
Kosteffektiv: Ingen dyre stillads- og liftløsninger
Sikkerhed: Forbedret sikkerhed ved at reducere behovet for arbejde i højden
I forbindelse med en planlagt Out-Of-Service inspektion hos Inter Terminals blev Drone Eksperten hyret til at udføre ultralydstykkelsesmålinger (UT) med drone som en del af det tekniske grundlag for vurdering af tankens tilstand og restlevetid.
Ved at kombinere avanceret droneinspektion med præcise måledata kunne opgaven gennemføres hurtigt, sikkert og uden behov for traditionelle og omkostningstunge adgangsløsninger.
Udfordringen: Tidskrævende og dyre traditionelle metoder
Indvendige tykkelsesmålinger i lagertanke er normalt forbundet med betydelige praktiske udfordringer. For at få adgang til svøb og loft kræver traditionelle metoder ofte:
- omfattende opsætning af stillads indvendigt i tanken
- brug af lift, hvilket kan kræve destruktive indgreb som afisolering og hulskæring
- øget nedetid og højere omkostninger
- komplekse sikkerhedsforanstaltninger for inspektionspersonale
Inter Terminals ønskede en løsning, der kunne reducere både tidsforbrug og kompleksitet, uden at gå på kompromis med kvaliteten af målingerne.
Løsningen: Effektiv UT-inspektion med Elios 3 drone
Drone Eksperten anvendte vores Elios 3 drone med UT payload til at udføre ultralydstykkelsesmålinger direkte inde i tanken.
Dronen kunne flyves ind gennem en eksisterende luge, hvilket eliminerede behovet for stillads eller andre adgangskrævende installationer. Ved hjælp af droneplatformens stabilitet og specialiserede måleudstyr blev der udført præcise målinger på både:
- tankens svøb
- tankens loft
I alt blev der målt 12 målelinjer (300+ punkter), og hele opgaven blev gennemført på under én arbejdsdag.
Resultatet: Hurtigere udførelse, lavere omkostninger og høj datakvalitet
Den dronebaserede tilgang gav Inter Terminals en markant mere effektiv inspektionsproces:
- betydelig reduktion i inspektionstid
- undgåelse af dyre stillads- og liftløsninger
- minimal indgriben i tankens konstruktion
- forbedret sikkerhed ved at reducere behovet for arbejde i højden
Inter Terminals udtrykte stor tilfredshed med både effektiviteten og kvaliteten af de leverede data.