Georeferering af kloakledning i København med drone
I denne case udforsker vi hvordan vi brugte en drone der kan flyve nede i kloakledninger til at georeferere dem.
Nøglepunkter fra casen:

Baggrund for casen
Vi blev kontaktet af kunden, da vi tidligere har lavet forskellige projekter sammen hvor de havde behov for at vide hvor enten en ledning eller et bygværk lå under jorden.
Normalvis er det meget svært at vide den nøjagtige placering af bygværker og kloakledninger da de kan være flere 100 år gamle, og der ikke er lavet data på deres placering.
Eftersom kunden her i København havde behov for at bygge et nyt bygværk på en stor kloakledning, tog de igen fat i os. De ville gerne vide hvor ledningen bevægede sig under jorden mellem to brønde på en afstand af 80 meter.
Vores løsning med drone, LiDAR og GPS-koordinator
Vi løste opgaven effektivt ved at kombinere avanceret teknologi og præcise målemetoder:
Indmåling af GPS-koordinater: Vi satte krydser i bunden af de to udvalgte brønde og indmålte GPS-koordinaterne ved hjælp af en koordinatstang.
Scan med drone: Vi fløj vores drone, udstyret med 4K kamera og LiDAR-scanner, gennem ledningen. Dronen scannede både krydserne og ledningens struktur.
Sammenkobling af data: De indsamlede GPS-koordinater og 3D LiDAR-data blev sammenkoblet i software som Pointview, Pix4D eller FaroConnect for at skabe en nøjagtig 3D-model.

Resultatet af georeferering af kloakledningen
Vi anvendte avanceret teknologi til at georeferere kloakledningen under jorden for at hjælpe vores kunde med at få præcise oplysninger om dens placering.
Ved at indmåle GPS-koordinaterne for krydserne i bunden af de to brønde og kombinere disse med 3D LiDAR-scanninger fra dronens udstyr, kunne vi skabe en præcis georefereret model af kloakledningens forløb.
Dette gjorde det muligt for kunden at få et klart og pålideligt billede af ledningens præcise placering over en strækning på 80 meter, hvilket var afgørende for deres byggeplaner.
Modellen blev sammenkoblet i software som Pointview, Pix4D eller FaroConnect for at skabe en visualisering af ledningen i real-world koordinater. Dette gav kunden et nyttigt og præcist værktøj til videre planlægning af det nye bygværk.


