fbpx

Guide til Valg af DJI Drone: Fra Nybegynder til Erfaren Bruger

Går du og overvejer at investere i en drone? Måske til hobby-brug? Eller måske til arbejde? Vi har hos Drone Eksperten lavet en liste af de forskellige modeller som vi anbefaler inden for hver kategori. Men husk på: Hvad er dit formål, og hvad er dit budget?

Læs om vores case med WeArePadel i Kolding, hvor vi brugte vores drone efter formålet

Drone Eksperten byder dig velkommen til vores købeguide til valg af den perfekte DJI drone, uanset om du er helt ny inden for droner eller har lidt erfaring i bagagen.

At vælge den rigtige drone afhænger meget af dit behov. Hvis du bare skal bruge den til hobby, kan du sagtens nøjes med de mindre droner, men hvis du måske skal bruge den til arbejde, er det helt klart værd at opgradere. Vi vil i guiden her udforske forskellige modeller og deres formål, så du kan træffe det rigtige valg.

Hvorfor DJI Droner?

Hos Drone Eksperten bruger vi i øjeblikket DJI droner, som også er meget populære verden over, og inden for branchen. Vores samarbejdspartnerer bruger også oftest DJI droner, alt efter deres formål. DJI er en af de førende producenter af droner på markedet, kendt for deres pålidelighed, avancerede teknologi og imponerende kamera- og byggekvalitet. Uanset om du ønsker at fange fantastiske billeder til din personlige samling eller skabe professionelle videoer, har DJI et bredt udvalg af droner, der passer til dine behov.

Nybegynder: DJI Mini 2

Hvis du er helt ny inden for droneverdenen og ønsker en brugervenlig og kompakt model, bør du overveje DJI Mini 2. Den er let at flyve og kræver ikke certifikat i mange lande, da den vejer under 250 gram. Trods dens lave vægt og kompakte størrelse har DJI Mini 2 en imponerende billedkvalitet og leverer stabil flyvning. DJI Mini 2 er det perfekte valg for begyndere, der ønsker at udforske luften.

(Selvom vi anbefaler DJI mini serien til begyndere, så bruger vi dem også selv internt hos Drone Eksperten. Mini serien er for os og mange vi arbejder med, nem at transportere, og det gør det lettere at fuldføre jobs, hvor større droner havde givet besvær med hensyn til lovgivning grundet deres vægt. Det kunne blandt andet være facade inspektion, tag inspektion eller ejendomsinspektion som mini serien er god til.)

Hobbyist: DJI Air 2S

For den lidt mere erfarne bruger, der ønsker en avanceret drone med endnu bedre kameraopløsning og længere flyvetid, er DJI Air 2S et fremragende valg. Med en større sensor og avancerede funktioner som HindSight og Mastershots kan du tage dine luftbilleder og videoer til næste niveau og imponere dine kunder og følgere.

Vi hos Drone Eksperten bruger vores DJI Air model til mange forskellige projekter. Det kunne blandt andet være til større projekter, hvor der skal produceres dronefilm til en virksomhed. Det kunne også være ejendomsinspektion med drone, da zoom funktionen er en virkelig formår at skabe unikke billeder. Der findes mange forskellige projekter, hvor Air serien kommer til at være bedre, og du kan benytte dens indbyggede funktioner.

Professionel Brug: DJI Mavic 3 Classic

Hvis du bruger dronen til professionelle formål såsom dronefotografering, videooptagelse eller kortlægning, er DJI Mavic 3 Classic det ultimative valg. Med enestående billedkvalitet, avancerede flyvefunktioner og robust konstruktion er Mavic 3 Classic designet til at imødekomme de mest krævende opgaver. Det er din pålidelige partner i luften.

Mavic 3 Classic er den bedste “all around” drone og kan bruges til mange flere formål. Med længere og imponerende batterilevetid og en vægt, som holder den mere stabil i vind og vejr, er det helt klart den rigtige for dig, som skal bruge lidt flere kræfter til forskellige opgaver.

Det er oftest lidt større og mere krævende opgaver hvor Mavic serien er det helt rigtige valg.

Formål og Anvendelse

Når du vælger din DJI drone, er det vigtigt at overveje dit formål og anvendelsen af dronen. Er det primært til hobbybrug, så er mini serien det perfekte valg. Men skal du bruge den til mere professionelle opgaver, hvor kvaliteten er afgørende, så er det en god idé at opgradere. Dog er de nye droner i mini serien ved at komme efter funktionerne, som de større droner tilbyder, så man ville sagtens kunne starte ud med den og opgradere. Det vigtigste er, at du kigger på dine behov og vælger den rette model, der passer bedst til dine krav og det, som du skal bruge dronen til.