Hvordan tager man det perfekte Dronefoto? Det har vi her hos Drone Eksperten prøvet at give nogle tips og tricks til nedenfor. Vi har lavet en kort guide med vores egne erfaringer og tanker omkring dronefotos.
Læs om dronefotos og se vores tidligere cases hvor vi har gjort brug af dem
Som nævnt i tidligere blogindlæg her på siden, så har dronefotografi ændret vores evne til at indfange verden fra nye og spændende vinkler. Men hvordan tager man egentlig det rigtige billede? Og hvad kræver det?
At tage det perfekte dronefoto handler ikke kun om at trykke på udløserknappen, det handler om at forstå nogle grundlæggende principper og teknikker, der kan gøre, at billedet skiller sig ud. Uanset om du er en erfaren dronepilot eller lige er begyndt, har vi her nogle tips til at hjælpe dig med at tage luftbilleder. Dette kan være med til at vise potentielle kunder, hvad du er i stand til, og gennem sociale medier kan du vise dit flotte arbejde. Det kan også bare være, du vil dele din hobby med verden og ønsker et netværk inden for branchen.
1. Planlægning er nøglen
Før du letter din drone, er det vigtigt at have en klar idé om, hvad du vil fange på dit billede. Tænk over kompositionen og hvad du gerne vil vise. Er det et smukt landskab, en arkitektonisk struktur eller måske en begivenhed, du vil dokumentere? Ved at have en plan kan du fokusere din flyvning og bruge din tid mere effektivt, og i sidste ende få de resultat, du ønsker.
2. Udnyt lyset
Ligesom med konventionel fotografering er lys en afgørende faktor i dronefotografi. Forsøg derfor at ramme de rigtige tidspunkter på dagen. Det kan være lige efter solopgang eller lige før solnedgang, når lyset er blødt og varmt. Undgå at tage billeder direkte mod solen, da det kan resultere i det, som kaldes overeksponering, eller et sløret billede. I stedet skal du bruge solens naturlige lys til at fremhæve dine motiver og skabe dybde i dine billeder.
- Hos Drone Eksperten bruger vi selv personligt ND Filtre. Et ND-Filter er med til at “mætte” billedet. At “mætte” billedet vil sige kontrasterne bliver en smule bedre. MEN et ND-Filter er ikke magi, og det skal bruges under de rigtige forhold.
- ND-Filter altså ikke hjælper på selve din optagelse alt for meget, men vil som sagt hjælp en smule med at reducere det lys som kommer ind. Dog kan et polariseret filter hjælpe lidt mere med farverne, end normalt ND-Filter.
- Når du benytter dig af ND-Filter, kan der opstår det som hedder. Motion blur. Motion blur tilføjer slørring, for at gøre optagelserne mere jævne.
3. Find unikke vinkler
En af fordelene ved at bruge drone til fotografi er evnen til at få adgang til unikke og helt særlige vinkler. Leg med de forskellige højder, vinkler og perspektiver for at skabe spændende billeder. Flyv lavt for at fange detaljer eller gå højt op for at indfange det store billede (dette er i særdeleshed brugbart til større bygninger, områder eller events). Vær kreativ og eksperimenter med forskellige kompositioner for at skabe noget, som visuelt er dit eget.
4. Hold det simpelt
Måske kender du udtrykket “Less is more”. Undgå at overbelaste dine billeder med for mange elementer. Prøv at holde din komposition ren og fokuseret ved at identificere et hovedmotiv eller et centralt punkt og bygge din komposition omkring det. Det vil hjælpe med at skabe mere klarhed og fokus i dine billeder. Du kan se læse og se mere her.
5. Redigering er nøglen til forbedring
Selv det mest perfekte billede kan have brug for lidt redigering for at give det din egen stil. Derfor kan du bruge redigeringsværktøjer til at justere farver, kontrast og eksponering for at forbedre dine billeder. Du skal dog være opmærksom på ikke at overredigere, da det kan resultere i unaturlige og unøjagtige billeder, som hverken du eller dem, som du laver arbejdet for, kan bruge til noget.
Afsluttende tanker
At tage det perfekte dronefoto kræver lidt planlægning, en forståelse af grundlæggende fotograferingsprincipper, en god portion kreativitet og ikke mindst tålmodighed. Ved at følge ovenstående tips og lege rundt med forskellige teknikker vil du kunne tage luftbilleder, der skiller sig ud og imponerer dine kunder og følgere. Så tag din drone, flyv ud og øv dig så meget, du kan!
Har du nogle spørgsmål til dronefotografi eller andre spørgsmål? Så kontakt os gerne med informationerne nedenfor. Vi ses!
Drone Eksperten 🚁