Sikkerhedsscreening af affaldskedel
I denne casestudy udforsker vi nødvendigheden af en sikkerhedsscreening af en affaldskedel og fortæller om hvordan vi hjalp en stor dansk forbrænding ved brug af vores drone.
Nøglepunkter fra casen:
Hvorfor udføre en sikkerhedsscreening af en affaldskedel?
Når affald brændes for at producere strøm og varme i kraftværker, dannes der et restprodukt kaldet slagge. Denne slagge kan blive hård som sten og sætte sig fast på kedlens vægge. For at forhindre, at slaggen falder ned og rammer medarbejderne under vedligeholdelse, benytter kunden dynamit til at sprænge ophobningerne væk.
Det er dog ikke altid, at dynamit alene fjerner al slagge ved første forsøg. På grund af kedlens størrelse og de mange skjulte områder kan det være vanskeligt at få det fulde overblik. Derfor er der en risiko for, at mandskabet bliver sendt ind i en kedel, hvor slagge stadig kan falde ned.
Sikkerhedsscreening med drone
Drone Eksperten blev kontaktet af kunden med et ønske om at øge sikkerheden under kedelinspektioner og vedligeholdelsesarbejdet før revisioner.
Vores løsning er baseret på vores Elios 3-drone, som en af vores erfarne droneoperatører manøvrerer ind i kedlen efter de første sprængninger. Med dronen opnår vi et visuelt overblik over de områder, hvor yderligere dynamit kan være nødvendig for at fjerne den resterende slagge. Ved at kombinere dronens kamera med en 3D LiDAR-scanner skaber vi en live 3D-model, der kortlægger, hvor der skal sprænges yderligere.
Inspektionen varer blot 15-30 minutter og kan potentielt redde liv.
Resultater og Effektmåling
Efter implementeringen af den drone-baserede sikkerhedsscreening har kunden oplevet markante forbedringer i både effektivitet og sikkerhed. Ved at erstatte de traditionelle manuelle inspektioner med en hurtig, 3D LiDAR-understøttet drone-inspektion er den samlede inspektionstid reduceret med op til 50%. Denne tidsbesparelse betyder, at potentielt farlige områder hurtigere kan identificeres og afhjælpes, hvilket minimerer risikoen for, at slagge utilsigtet falder ned under vedligeholdelse.
Desuden giver den detaljerede 3D-model en præcis kortlægning af områder, hvor yderligere sprængninger er nødvendige, hvilket reducerer spild af dynamit og optimerer ressourceforbruget. Disse resultater understreger, hvordan integrationen af moderne teknologi ikke blot forbedrer den daglige drift, men også skaber en direkte positiv effekt på medarbejdernes sikkerhed og virksomhedens økonomi.